Tilsyneladende endeløse grønne græs landskaber, imponerende bjergkæder, alpine gletsjere og tropiske skove: New Zealands geografiske modsætninger tiltrækker hvert år over to millioner turister. Men øerne i det Sydlige Stillehav er ikke kun kendt for deres flora og fauna, men også for progressivt landbrug med store græsarealer til husdyr.

I det milde klima, subtropisk på nordøen og mere afdæmpet i syden, hersker der ideelle forudsætninger for hjorteavl. Det svarer ikke til, hvad man forstår under dyreavl i Europa: Dyrene tilbringer hele året på de vidtstrakte grønne områder på begge øer og lever ikke tæt i store stalde. De ernærer sig ikke af opbygningsfoder, men af det, de finder på marker og enge.

Hvis vinteren er hårdere bliver der udelukkende fodret ekstra med naturligt hø. Bliver et dyr såret eller sygt, kommer det i lægebehandling. Hjorteavlere på New Zealand er i stand til at give nøjagtige oplysninger om hvert dyr og sørger derved for forståelighed og gennemskuelighed uden undtagelser.

For at bevare den uberørte natur, grundlagde den New Zealandske hjorteindustri et aktivt miljøprogram. Med dette fremmes et tæt netværk af avlere, forarbejdnings- og marketingsvirksomheder, som sammen udvikler garanti-programmer for overvågningen af landbrugets påvirkning på miljøet.